NATURTERAPI

Naturterapi er til alle der interesserer sig for natur, naturoplevelse og personlig udvikling

Fra bogen "Naturterapi" af Lasse Thomas Edlev.


Mange oplever eller lever med en stresset hverdag. Det betyder, at man til tider glemmer sig selv og sin indre natur. Man kommer væk fra nuet og sin indre kerne.

Det kan være en god idé lige stoppe op, og se på dit liv - hvad er livet for dig? Hvad bruger du egentlig din tid på? Er du på vej derhen hvor du ønsker, eller vil du gerne ændre retning?

Naturterapi er for dig, der har lyst til at skabe overblik over hvor du er på vej hen, og hvad der er den rette kurs for dig.

Naturterapi kan hjælpe dig til at skabe eller genskabe kontakten til din indre natur, til naturen omkring dig, og det at mærke den. Naturen kan hjælpe dig til at komme i balance, trække vejret, mærke livsglæde samt skabe forundring, forandring og udvikling. Når du er i kontakt med din indre natur - i balance, er det lettere at komme i kontakt med andre.

Som naturterapeut vil jeg hjælpe dig med det at gå på opdagelse. Jeg kan coache og , og naturen vil assistere - dvs. hjælpe og spejle det der har betydning for dig.

Naturen er en konkret og blid måde, at gå på opdagelse i sig selv på. Med naturen som assistent, og mig som facilitator/coach, kan du være på opdagelsesrejse i dig selv. Du kan få set på mønstre, blokeringer og reaktioner, som evt. forhindrer dig i at komme videre. Med naturens hjælp kan du få øje på nye muligheder, og dermed komme videre med de ting som du ønsker.

Kort sagt, naturen kan hjælpe dig til forandring, forundring og til at vende begrænsninger til udvikling. Naturterapi er en form for coaching, der hjælper dig til at få øje på noget i naturen, som skaber genklang i dig. Sammen går vi på opdagelse i det. Jeg vil hjælpe dig med at holde fokus, med at opdage andre vinkler.

Rejsen er din, og jeg vil gerne være din guide sammen med naturen.

Naturterapi er:

  • Fordybelse
  • Stilhed Bevægelse
  • Udfordring
  • At være opdagelsesrejsende i eget liv

Naturterapi kan give:

  • Nye muligheder til forandring
  • Nye potentialer afdækkes
  • Bedre trivsel og velvære
  • At få øje på dig selv - den unikke dig
  • Sanserne vækkes og styrkes